Klubnyheder

Invitation til Brøndby Masterclass Trænerkursus 29. november 2018

29. okt. 2018, kl. 14.04

Kære samarbejdsklub


Vi vil hermed gerne invitere til Brøndby Masterclass Trænerkursus.
Kurset bliver afviklet torsdag d. 29. november 2018 kl. 16.15.

Til hvert kursus vil samarbejdsklubben have frie pladser, som frit kan besættes efter klubbens
eget ønske.

Alle kurser er gratis at deltage på.

Tilmelding til ovennævnte kursus foregår via følgende link:
https://brondby.typeform.com/t...

Deadline for tilmelding er 27. november kl 12:00

Programmet for dagen ser ud som følger:
Emne:
Opfatte, beslutte, handle og vurdere v. U14 cheftræner Morten Corlin
Hvordan træner vi den centrale midtbanespiller?

- Kl. 16.15 mødetid i Roma Loungen gennem hovedindgangen og forbi receptionen.
- Kl. 16.45 – 17.45 træning ude på banen
- Kl. 18.00 – 18.45 opfølgning på træning samt videoklip på central midtbanespiller
- Kl. 18.45 – 19.00 mulighed for at stille spørgsmål

Man skal IKKE være aktiv, men dele af kurserne vil foregå på træningsbanerne, så husk at
klæde jer fornuftigt på ift. vejret.

Der vil ikke være nogen forplejning ud over en sodavand eller en kop kaffe.

KLIK HER for PDF invitation


Trænerkurser i 2019:
Sæt allerede nu kryds i kalenderen for kurser vi afholder i 2019. Der vil komme mere information
og tilmeldingsmulighed om hver enkelt kursus når vi nærmer os dato for afholdelse.

- Tirsdag d. 29. januar v. TOP-centertræner Christian Sørensen
- Tirsdag d. 26 februar v. U15 cheftræner Sune Jensen
- Torsdag d. 21. marts v. U13 cheftræner Azad Corlu

Vi ser frem til at tage i mod jer.


Med venlig hilsen
Christian Sørensen
TOP-centertræner
Brøndby Masterclass
cso@brondby.com

Klubnyheder