Information

Info-håndbogen

Giver nogle generelle retningslinjer og nyttige informationer, som gerne skulle gøre det lettere for os alle i klubben.

Infohåndbog

Turneringsreglement for DBU Sjælland med retnlingslinjer for NIF Fodbold

Information til nye medlemmer

Medlems- / Adgangskort
Når du har udfyldt indmeldelsesblanketten og du er blevet registreret i vores medlemssystem, vil du kort tid efter modtage et girokort for 1. kontingentperiode. For at lette arbejdet på kontoret, skal vi anmode om, at du tilmelder kontingentet til PBS.

For at komme gratis ind på Næstved Stadion og se divisionsholdets hjemmekampe, skal du have et adgangskort. Det er kun dette kort der giver adgang til stadion, så du kan ikke bruge din kvittering for betalt kontingent til at komme ind. Du vil få udleveret adgangskortet når vi har registreret din indbetaling.

Vi gør opmærksom på, at der kun udstedes dette ene kort, så husk at passe godt på det.

Kontoret
Du finder kontoret i klubhuset, lige over for indgangen til cafeteriet, og vi har åbent alle mandage fra 17.00 til 18.30.

Andre oplysninger
Hvis du i øvrigt er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte din træner, holdleder eller årgangskoordinator for afdelingen. Navne på alle kontaktpersoner findes på hjemmesiden. Du er naturligvis også velkommen til at komme ind og få en snak med os på kontoret.

Træning
Når du kommer til træning skal du medbringe eget sportstøj, fodboldstøvler, benskinner og en drikkedunk. Der vil efter træning være mulighed for at få et bad, så husk også et håndklæde.

Kampe
Når du skal spille kamp vil du få udleveret komplet spilledragt fra NIF, hvilket omfatter trøje, bukser og strømper, ligesom klubben sørger for drikkelse under kampen. Enkelte 5 og 7 mandshold får ikke udleveret strømper, så spørg din træner.

Du skal selv medbringe godt humør, fodboldstøvler, benskinner og et håndklæde.

Når I skal spille på udebane skal holdet selv arrangere kørslen, og det betyder at du eller dine forældre skal køre til nogle af disse kampe, hvis i har mulighed for det. Din træner eller holdleder vil koordinere kørslen, så alle kommer med.

Når i spiller hjemmekampe vil der være mulighed for, at jeres tilskuere kan få kaffebilletter som er sponsoreret af Forældreforeningen. Din holdleder / træner vil uddele disse inden kampen starter.

Du vil senest på sidste træningsdag inden du skal spille kamp modtage en kampseddel med oplysninger om mødested og -tid.

Rigtig god fornøjelse
Vi håber du føler dig godt modtaget i klubben og at de faciliteter som vi kan tilbyde, lever op til dine forventninger.