Næstved IF er blevet DBU Børneklub
Mandag den 3. juni blev Næstved IF optaget som DBU Børneklub
DBU Børneklub er for de klubber og klubledere, som ønsker at gøre noget særligt ud af børnefodbolden i klubben, og som derfor ønsker at samarbejde med DBU om at løfte børnemiljøet i deres klub. Når man indgår i et samarbejde, så kan klubben selvfølgelig stille nogle krav til lokalunionen i forhold til den hjælp, sparring og vejledning, man ønsker at modtage, ligesom vi som forbund kan stille en række fokuspunkter eller kriterier op, som klubben – sammen med DBU Børneklubrådgiveren – kan arbejde hen imod at leve op til.
Sidste år blev strategien ændret i Næstved IF, hvor formålet var at skabe et endnu bedre og udviklende træningsmiljø for børnespillerne i klubben. Klubbens mikro- og børneudviklingstræner har arbejdet hele året for at skabe gode betingelser for spillerne i klubben.
”Ambitionen er at skabe verdens bedste børnefodbold, til glæde og gavn for alle børn, dansk fodbold og Danmark"
Næstved IF ser frem til at forsætte arbejdet med at udvikle børnefodbolden og træningsmiljøet på banerne. Tilgangen har været historisk højt især første halvår af 2024, og der arbejdes konstant på at sikre rammerne til et udviklende og lærende miljø, både for spillerne, de mange frivillige forældretrænere og trænerne.